Otte ejere af kolonihavehuse i Vejle er ikke længere i konflikt med kommunen efter at have fået deres byggeri lovliggjort. Vejen dertil har i flere tilfælde været drastisk. Ét hus er blevet skåret midtover, så der nu står et lovligt hus og et lovligt anneks, mens et andet er blevet solgt og kørt væk på lastbil, så grunden står tom.
Sagerne er en del af den længerevarende strid om kolonihaverne i Vejle, hvor en gruppe på omkring 100 personer har stævnet Vejle Kommune i et forsøg på at få lokalplanerne for området kendt ugyldige. Baggrunden er, at mange huse i området er større, end de gældende regler tillader.
Kommunens linje er imidlertid klar: kolonihavehusene skal bringes ned på det tilladte niveau. I praksis betyder det, at selve huset som udgangspunkt højst må være 50 kvadratmeter, mens annekser, skure og lignende bygninger samlet må udgøre 30 kvadratmeter.
Otte har allerede fået grønt lys
Ifølge Erik Junge Madsen, projektleder for Vejle Kommunes arbejde med lovliggørelse af bebyggelsen i kolonihaverne, har otte ejere allerede tilpasset deres byggeri, så det lever op til reglerne.
Han siger: “Der er otte, der har reduceret deres huse ned til de 50 kvadratmeter, og så får de en BBR-meddelelse om, at forholdet er lovliggjort.” En BBR-meddelelse er registreringen i Bygnings- og Boligregistret, som dokumenterer de lovlige forhold på ejendommen.
Ud over de otte er kommunen i dialog med yderligere ni ejere, som også ønsker at finde en løsning. Det viser, at nogle kolonister vælger forhandling frem for at afvente kommunens næste skridt eller udfaldet af retssagen om lokalplanerne.
Kommunen begyndte med de største huse
Vejle Kommune har ifølge projektlederen taget fat i de største sager først. Arbejdet begyndte med kolonihavehuse på over 100 kvadratmeter, hvorefter kommunen gradvist bevæger sig ned gennem sagerne.
Det er dog ikke kun de største huse, der nu bliver forsøgt lovliggjort. Nogle ejere har selv henvendt sig, før kommunen nåede frem til deres sag. Det kan tyde på, at flere har indset, at kommunen fastholder kursen og ikke ser ud til at ændre kravene om nedbringelse til 50 kvadratmeter.
Sagen har i længere tid fyldt meget i lokalområdet, fordi den rammer både økonomi, fritidsliv og følelsen af ejerskab. For mange kolonihaveejere er husene bygget op over mange år, og derfor kan et krav om nedrivning eller reduktion være både dyrt og følelsesmæssigt belastende.
Nogle har kendt risikoen
Erik Junge Madsen peger også på, at sagen har været hård for flere af de berørte. Han vurderer, at nogle ejere har været stærkt pressede af den langvarige konflikt og den offentlige opmærksomhed omkring kolonihaverne.
Samtidig fortæller han, at han også har mødt borgere, som godt vidste, at deres byggeri overskred reglerne. Han gengiver en kolonists forklaring sådan: “Jeg har nydt det, så længe jeg har haft det, og så har jeg godt været klar over, at det var for meget.”
DR har ifølge de foreliggende oplysninger forsøgt at få en kommentar fra ejeren af huset, der blev skåret over, og fra ejeren af huset, der blev fjernet helt. Den ene er ikke vendt tilbage, mens den anden ikke ønsker at udtale sig. Bestyrelsen i Kolonisternes Haveforening, som står bag søgsmålet mod kommunen, har heller ikke ønsket at kommentere de otte lovliggørelser.
Sagen illustrerer, at konflikten i Vejles kolonihaver nu bevæger sig i to spor på samme tid: ét i retssystemet og ét i den praktiske virkelighed ude på grundene. Mens nogle fortsat kæmper mod lokalplanerne, vælger andre at tilpasse sig reglerne – også når det kræver meget synlige og vidtgående ændringer.
