Striden om de store kolonihavehuse i Vejle deler beboerne i området. Nu står kolonihaveejer Mie Sparre offentligt frem og siger det, som hun mener, flere andre tænker, men ikke tør sige højt: Mange har i årevis vidst, at der blev bygget for stort i forhold til reglerne.
Sagen handler om Vejle Kommunes krav om, at byggerier i byens kolonihaver skal bringes i overensstemmelse med de lokalplaner, der gælder for områderne. Det har fået en gruppe kolonihaveejere til at gå sammen i modstand mod kommunen, men ifølge Mie Sparre er der også en mere stille gruppe, som mener, at indgrebet er rimeligt.
Mie Sparre bor til daglig i lejlighed i Vejle med sin mand og bruger kolonihaven til rekreativt ophold i sommerhalvåret. Hun fortæller, at hendes egen grund rummer et hus på 15 kvadratmeter, et værksted på 20 kvadratmeter og en mindre bygning med toilet på 12 kvadratmeter. Det giver i alt 47 kvadratmeter bebyggelse.
Føler et pres i området
Ifølge Mie Sparre er det ikke tilfældigt, at få ønsker at stå frem med støtte til kommunens linje. Hun peger på, at der i området er en kultur, hvor man kan blive set skævt til, hvis man ikke bakker op om protesterne mod kommunen.
Hun siger til DR: “Jeg føler, at foregår en eller anden form for social kontrol, eller at man bliver ugleset hernede, hvis man ikke følger flertallet.”
Kolonihaveområdet beskriver hun som et lille samfund, hvor mange kender hinanden godt. Derfor kan det ifølge hende være svært åbent at sige, at man synes, kommunen har en pointe. Hun mener, at nogle vælger at tie for at undgå konflikter med naboer og andre i området.
Omkring 100 har hyret advokat
Konflikten har stået på i længere tid. DR har tidligere oplyst, at Vejle Kommune allerede har lovliggjort otte huse, efter at ejerne har reduceret størrelsen på dem. Samtidig er kommunen i dialog med ni andre ejere, som også ønsker at få deres huse lovliggjort.
På den anden side står en gruppe på cirka 100 husejere, som har hyret advokat Knud Foldschack i et forsøg på at få underkendt kommunens lokalplaner. Det sker i et område, hvor der samlet set findes næsten 1.000 kolonihaver, og dermed er det langt fra alle haveejere, der deltager i oprøret.
Mie Sparre har haft sin kolonihave i seks år, men hun har kendt området længere. Hendes vurdering er, at mange godt har været klar over, at udviklingen er gået for langt. Hun mener, at nogle få risikerer at ødelægge det for de mange, hvis kolonihaverne gradvist ændrer karakter fra fritidsområder til helårsbeboelse med store huse.
Kolonihaver skal bruges til fritid
For Mie Sparre handler sagen også om, hvad en kolonihave grundlæggende er til for. Hun ser området som et sted til afslapning og fritid – ikke som et sted, hvor man skal bo hele året. Den opfattelse ligger tæt op ad den måde, kolonihaver traditionelt er tænkt på i Danmark, nemlig som rekreative områder og ikke almindelige boligkvarterer.
Hun afviser samtidig argumentet om, at tidligere ulovligt byggeri kan retfærdiggøre, at andre har gjort det samme senere. Over for DR siger hun: “Hvis man er det mindste fornuftig, så ved man, at det her er et kolonihaveområde.”
Et andet argument i debatten har været, at nogle beboere har svært ved at finde sig til rette andre steder og derfor ønsker at blive boende i haverne året rundt. Her peger Mie Sparre på, at de ikke nødvendigvis mister adgangen til deres have, selv om de ikke kan bruge den som helårsbolig. De kan fortsat have et andet sted at bo og stadig bruge kolonihaven i dagtimerne og i fritiden.
DR har forelagt kritikken for Lykke Juhl, der er formand for Kolonisternes Haveforening, som har stævnet Vejle Kommune. Hun har ifølge mediet afvist at stille op til interview. Dermed står sagen fortsat som et tydeligt billede på en lokal konflikt, hvor både regler, naboskab og synet på kolonihaveliv er kommet under pres.
