Gamle gravsten ved Højen Kirke nord for Vejle kan få nyt liv i et særligt anlæg på kirkegården. Menighedsrådet vil bevare de mest interessante og bevaringsværdige sten i et såkaldt lapidarium, fordi pladsen ved kirkediget er ved at slippe op.
I dag står der godt 150 gravsten linet op udenfor kirken. Nogle er udført i klassisk granit med bronzebogstaver, andre i mere usædvanlige materialer som rustfrit stål. Fælles for dem er, at de stammer fra nedlagte gravsteder og rummer fortællinger om mennesker fra sognet.
Formanden for Højen menighedsråd, Marcus Kring, mener ikke, at stenene bare kan fjernes uden videre. Han siger: “Vi kan ikke bare smide dem ud. Det vil være ligesom at slette historien”.
Pladsen er ved at være brugt op
Baggrunden for planerne er helt praktisk. Der er snart ikke mere plads til flere sten langs kirkediget, og derfor arbejder menighedsrådet med en ny løsning, hvor et udvalg af sten samles i et mindre anlæg på kirkegården.
Et lapidarium er et område, hvor gravsten fra nedlagte gravsteder bliver udstillet i stedet for at blive fjernet helt. På Højen Kirkegård forestiller Lars Grauslund sig, at stenene skal opstilles i en firkant, så besøgende kan gå rundt om dem.
I første omgang regner han med, at der skal være plads til 25 til 30 gravsten. Tanken er samtidig, at anlægget skal kunne udvides, så der også fremover kan bevares flere sten med særlig betydning.
Etik og lokalhistorie spiller ind
Kirken ejer ikke gravstenene fra de nedlagte gravsteder og har heller ikke pligt til at opbevare dem. Hvis familien ikke ønsker stenen, skal den som udgangspunkt væk. Ifølge Marcus Kring er det dog de færreste pårørende, der tager en gammel gravsten med hjem.
Han peger også på, at der er et etisk spørgsmål i, hvad der sker med stenene bagefter. Nogle kan genbruges af stenhuggere, andre kan knuses til skærver eller bruges til kystsikring. Den løsning bryder han sig ikke om, hvis navnene stadig kan læses.
Derfor ønsker menighedsrådet helst at bevare så mange som muligt og ellers sørge for, at de resterende sten bliver knust til ukendelighed. For rådet handler det både om respekt for de døde og om at passe på den lokale historie, som stenene fortæller.
Biskop og Nationalmuseum ser værdi i løsningen
Biskop i Ribe Stift Elof Westergaard, der også er formand for Foreningen for Kirkegårdskultur, ser positivt på lapidarier. Han peger på, at kirkegården ikke kun er et grønt område, men også et erindringsrum med en historisk dimension.
Samtidig fortæller han, at der ikke er fuld enighed om modellen. Nogle mener, at en gravsten mister noget af sin oprindelige betydning, når den flyttes fra gravstedet og bliver en slags mindesten i et samlet anlæg. Andre ser netop lapidariet som en måde at fastholde sognets historie på, især i mindre lokalsamfund.
Museumsinspektør og kirkearkæolog Henriette Rensbro fra Nationalmuseet vurderer også, at sådanne anlæg kan have stor værdi. Hun siger: “Et lapidarium har ofte både sten, som er registreret som bevaringsværdige og sten, som har betydning i sognet eller i byen. Det er ikke officielt et museum, men kan have en stor lokalhistorisk værdi”.
Planerne er stadig under arbejde
Menighedsrådet i Højen Sogn holdt for nylig et informationsmøde om forslaget, og arbejdet med planerne fortsætter nu. Der er endnu ikke meldt en dato ud for, hvornår et lapidarium eventuelt kan stå færdigt ved Højen Kirke.
For borgere i Højen og resten af Vejle-området er sagen først og fremmest et spørgsmål om, hvordan lokale spor fra tidligere generationer skal behandles. Gravstenene er ikke bare sten, men også navne, familier og små stykker sognehistorie.
Hvis planerne bliver gennemført, kan Højen Kirkegård få et nyt sted, hvor den historie bliver samlet og synlig for besøgende. Samtidig kan løsningen afhjælpe pladsproblemet ved kirkediget uden at lade de gamle mindesmærker forsvinde helt.
