Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund vendte i går tilbage til Vejle Fjord, som de i april 2024 symbolsk erklærede død og begravede med en gravsten med ordene: “Her hviler Vejle Fjord. Må du genopstå.”
Denne gang havde Greenpeace røde flag med en hvid fisk med ud på fjorden. Flagene skulle plantes som en synlig advarsel, hvis målingerne viste dårlig miljøtilstand. Ifølge kampagneleder Emil Bejer-Pedersen er flaget tænkt som et badeflag for fisk.
Greenpeace sejlede ud i en hurtiggående gummibåd med iltmåler og andet udstyr. Målingerne viste moderat iltsvind på grænsen til kraftigt iltsvind de steder, organisationen undersøgte, og derfor blev to symbolske flag sat på bunden af fjorden.
Flagene blev dog kun stående i omkring fem timer, mens Greenpeace var på vandet. Derefter blev de taget med videre til Skive, hvor organisationen fortsætter aktionen.
Vejle Fjords tilstand bliver imidlertid allerede overvåget tæt. Otte målestationer måler året rundt miljøforholdene hvert tiende minut, og de data tegner ifølge professor i biologi ved Syddansk Universitet Mogens Flindt et mere sammensat billede.
I den inderste del af fjorden mellem Vejlefjordbroen og Vejle by forekommer der hyppigt iltsvind. Uden for broen ser det anderledes ud, især på dybder fra 0 til 4-5 meter, hvor iltsvind kun måles i få situationer.
Netop på de dybder er der sat et omfattende genopretningsarbejde i gang med ålegræs, muslingebanker og stenrev. Ifølge Mogens Flindt er resultaterne tydelige i de områder, hvor indsatsen foregår.
“Lige så snart vi er væk fra den inderste del af fjorden, så lykkes vores naturgenopretning rigtig godt. Vi har plantet ålegræs over en længere årrække, og vi kan følge, hvordan biodiversiteten stiger over tid,” siger han.
Han beskriver indsatsen som Danmarks største marine genopretningsprojekt, men understreger samtidig, at arealerne er begrænsede. Det skyldes blandt andet, at ålegræs ikke kan etableres på større dybder, hvor lyset ikke når ned. På omkring 10 meters dybde er der fortsat iltsvind, også i yderfjorden.
Mogens Flindt advarer samtidig mod, at symbolske aktioner kan give et for unuanceret billede, hvis de ikke bygger på de samlede data. Han peger også på, at flere andre danske fjorde er hårdere ramt end Vejle Fjord, blandt andet Haderslev Fjord, Flensborg Fjord og Limfjorden.
Hos Greenpeace anerkender Emil Bejer-Pedersen, at der findes områder i fjorden, hvor genopretningen virker, men han mener ikke, det ændrer på det overordnede problem.
“Det er jo bare vildt fedt, hvis der er nogle lommer af liv i Vejle Fjord, men når det er sagt, så burde vi også kunne kræve, at der ikke kun er lommer af liv i fjorden, men at der faktisk er mulighed for liv i hele fjorden,” siger han.
Greenpeace peger på udledning af kvælstof fra industrilandbruget som den grundlæggende årsag til problemerne i Vejle Fjord og i en række andre danske fjorde.
