Greenpeace satte røde flag i Vejle Fjord – forsker ser et mere nuanceret billede

Lars Christensen

Miljøorganisationen plantede symbolske advarselsflag på bunden af Vejle Fjord efter målinger af iltsvind. Men data fra faste målestationer viser, at fjorden både rummer hårdt belastede områder og steder, hvor naturgenopretning virker.

Greenpeace og Danmarks Sportsfiskerforbund vendte i går tilbage til Vejle Fjord, som de i april 2024 symbolsk erklærede død og begravede med en gravsten med ordene: “Her hviler Vejle Fjord. Må du genopstå.”

Denne gang havde Greenpeace røde flag med en hvid fisk med ud på fjorden. Flagene skulle plantes som en synlig advarsel, hvis målingerne viste dårlig miljøtilstand. Ifølge kampagneleder Emil Bejer-Pedersen er flaget tænkt som et badeflag for fisk.

Greenpeace sejlede ud i en hurtiggående gummibåd med iltmåler og andet udstyr. Målingerne viste moderat iltsvind på grænsen til kraftigt iltsvind de steder, organisationen undersøgte, og derfor blev to symbolske flag sat på bunden af fjorden.

Flagene blev dog kun stående i omkring fem timer, mens Greenpeace var på vandet. Derefter blev de taget med videre til Skive, hvor organisationen fortsætter aktionen.

Vejle Fjords tilstand bliver imidlertid allerede overvåget tæt. Otte målestationer måler året rundt miljøforholdene hvert tiende minut, og de data tegner ifølge professor i biologi ved Syddansk Universitet Mogens Flindt et mere sammensat billede.

I den inderste del af fjorden mellem Vejlefjordbroen og Vejle by forekommer der hyppigt iltsvind. Uden for broen ser det anderledes ud, især på dybder fra 0 til 4-5 meter, hvor iltsvind kun måles i få situationer.

Netop på de dybder er der sat et omfattende genopretningsarbejde i gang med ålegræs, muslingebanker og stenrev. Ifølge Mogens Flindt er resultaterne tydelige i de områder, hvor indsatsen foregår.

“Lige så snart vi er væk fra den inderste del af fjorden, så lykkes vores naturgenopretning rigtig godt. Vi har plantet ålegræs over en længere årrække, og vi kan følge, hvordan biodiversiteten stiger over tid,” siger han.

Han beskriver indsatsen som Danmarks største marine genopretningsprojekt, men understreger samtidig, at arealerne er begrænsede. Det skyldes blandt andet, at ålegræs ikke kan etableres på større dybder, hvor lyset ikke når ned. På omkring 10 meters dybde er der fortsat iltsvind, også i yderfjorden.

Mogens Flindt advarer samtidig mod, at symbolske aktioner kan give et for unuanceret billede, hvis de ikke bygger på de samlede data. Han peger også på, at flere andre danske fjorde er hårdere ramt end Vejle Fjord, blandt andet Haderslev Fjord, Flensborg Fjord og Limfjorden.

Hos Greenpeace anerkender Emil Bejer-Pedersen, at der findes områder i fjorden, hvor genopretningen virker, men han mener ikke, det ændrer på det overordnede problem.

“Det er jo bare vildt fedt, hvis der er nogle lommer af liv i Vejle Fjord, men når det er sagt, så burde vi også kunne kræve, at der ikke kun er lommer af liv i fjorden, men at der faktisk er mulighed for liv i hele fjorden,” siger han.

Greenpeace peger på udledning af kvælstof fra industrilandbruget som den grundlæggende årsag til problemerne i Vejle Fjord og i en række andre danske fjorde.

Se Vejles begivenheder

Badminton for alle i Badmintonhallen
Sport & Motion
10.nov

Badminton for alle i Badmintonhallen

tirsdag 10. nov.·10:15
Badmintonhallen
I dagVejle Enge
Vandgymnastik for kvinder
Sport & Motion
10.nov

Vandgymnastik for kvinder

tirsdag 10. nov.·14:00
Mølholmbadet
I dagVindingland
Badminton for begyndere i U9-U11-U13
Sport & Motion
10.nov

Badminton for begyndere i U9-U11-U13

tirsdag 10. nov.·14:45
Mølholmhallen, Vejle
I dagEskholtBørn & Unge
Vejle Try Out Running for studerende
Sport & Motion
10.nov

Vejle Try Out Running for studerende

tirsdag 10. nov.·17:30
DGI Huset Vejle
I dagVejle EngeUdendørs
Forebyggelse af rygproblemer
Sport & Motion
10.nov

Forebyggelse af rygproblemer

tirsdag 10. nov.·18:30
Midtbyskole, Vejle
I dag
Løbetræning for mellem- og langdistanceløbere
Sport & Motion
10.nov

Løbetræning for mellem- og langdistanceløbere

tirsdag 10. nov.·16:30
Vejle Atletik Stadion
I dagLille Grundet
U17 drenge: gratis prøvetræning i håndbold
Sport & Motion
10.nov

U17 drenge: gratis prøvetræning i håndbold

tirsdag 10. nov.·16:00
DGI-huset, Vejle
I dagVejle Enge
Anne fra Sommerfuglebevægelsen fortæller om lokal naturbeskyttelse
Læring & Netværk
10.nov

Anne fra Sommerfuglebevægelsen fortæller om lokal naturbeskyttelse

tirsdag 10. nov.·17:00
Foreningernes Hus, Vejle
I dagVejle Enge