Oplev et foredrag med forfatter og ph.d. i naturpsykologi Simon Høegmark om, hvordan naturen påvirker vores trivsel, velvære og lykkefølelse. Med afsæt i den anmelderroste bog I pagt med naturen sætter han fokus på, hvordan vores svækkede forbindelse til naturen kan hænge sammen med mistrivsel, stress, angst og depression, og hvordan kontakten til naturen kan styrke robusthed, egenomsorg og livskvalitet.
Simon Høegmark formidler både forskning og kropslige erfaringer og kommer også ind på naturens evidensbaserede, helende kræfter samt andre kulturers brug af naturbehandlinger. Publikum får desuden en konkret og hverdagsnær guide til vildt velvære. Simon Høegmark er kendt for sit arbejde med naturbaseret sundhedsfremme og trivsel og har en baggrund som forsker, naturvejleder, forfatter og underviser. Arrangementet finder sted i Bygningen. Entré: 329 kr.





