U8 Mix er en håndboldtræning for de yngste, hvor det vigtigste er at have det sjovt med bolden. Børnene øver de grundlæggende færdigheder som at kaste, gribe, drible, hoppe, skyde og finte, og der er fokus på motorik og masser af aktivitet.
Øvelserne foregår i mindre grupper, som sammensættes efter udviklingsniveau og sociale fællesskaber. Træningen er bygget op omkring smil og røde kinder. Undervejs i sæsonen er der mulighed for at deltage i stævner, og det er frivilligt. Arrangør er Vejle Håndbold Klub.




















































































