Økolariet lægger rammer til et tøjbytteevent i samarbejde med Refashion Vejle, hvor du kan give dit tøj videre og finde nye brugte favoritter. Der er mulighed for at bytte både voksen- og børnetøj, og du må medbringe maks. 5 stykker tøj, som skal være rene og pæne.
Ud over selve bytningen vil der på dagen også være pop-up genbrugsstativer, hvor det er muligt at købe genbrugstøj. Initiativet handler om at mindske klimaaftrykket ved at købe mindre nyt tøj og i stedet forlænge tøjets levetid gennem brug og udveksling. Fri entré.




















