TINA - The Tina Turner Musical er en musical med en spilletid på 145 min med pause, og den bringer historien om Tina Turner til scenen i en stor opsætning med både sangere, skuespillere og live rockband.
Forestillingen fik sin verdenspremiere på Aldwych Theatre i Londons West End i 2018, hvor den spillede for fulde huse, og i november 2019 kom den succesfulde Broadway-premiere. Siden har TINA også haft stor succes på musicalscener i Tyskland, Holland, Spanien og Australien.
Nu kommer musicalen endelig til Danmark på Vejle Musikteater. Opsætningen iscenesættes af Martin Lyngbo, koreografien er ved Toniah Pedersen, scenografien af Benjamin La Cour, kostumerne af Rikke von Qualen, lyddesignet af Ulrik Gad, og Thomas Langkjær er kreativ producent.
- Billetpriser: Børn/Unge: 137-667 kr, Gruppe, Voksen: 177-707 kr, Løssalg: 217-747 kr
- Prisforhøjelse på særlige dage: 50 kr.





