Kulturkalender

Teaterstykket MØDET tankevækkende, anderledes og stærkt underholdende

Teaterstykket MØDET tankevækkende, anderledes og stærkt underholdende
Skuespil
04NOV
NOV04
onsdag 4. november 2026
Kl. 19.30 – 21.30
Engelsholm Højskole
205 kr
Køb billet

Teater Udsyns MØDET er en anderledes og stærkt underholdende forestilling, der samtidig inviterer til eftertanke. Publikum placeres som kursister til et utraditionelt højskoleforedrag, hvor komedien folder sig ud i mødet mellem mennesker.

Stykket er nyskrevet og tager afsæt i K.E. Løgstrups filosofi om de suveræne livsytringer. I højskolemiljøet er der plads til fællessang, kaffepause og refleksion over livets store spørgsmål. Undervejs møder man en lærer i livskrise, en enke på mobildating og en sygeplejerske, der mest er til kraftigt håndværktøj.

Idé- og ophavskvinde til MØDET er kunstnerisk leder af Teater Udsyn, Nynne Karen Nørlund Steenild. Medvirkende er Anni Bjørn, Frank Gundersen og Nynne Karen Nørlund Steenild, mens Martin Ringsmose er instruktør, Gitte Skytte dramaturg, Peter Nørlund Steenild komponist, Vignir Johanneson scenografisk konsulent og Bibi Berge står for foto.

Forestillingen arrangeres i samarbejde med Vejleegnens Teaterforening og Engelsholm Højskole. Entré: 205 kr. Rabat for medlemmer.

Dette sker også nær dig

Teater