Tang danner undersøiske skove, der er lige så vigtige for havets liv som skovene er på land. Tang er faktisk ikke planter, men alger, og foredraget forklarer, hvad der adskiller dem fra både planter og dyr.
Der fortælles om, hvordan tang kan dyrkes både i havet og på land, og om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med til klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Foredraget stiller også det kritiske spørgsmål, om tang virkelig kan redde verden, som den ofte bliver fremhævet.
Det er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2020, og det afsluttes med en smagsoplevelse, hvor man dykker ned i tangens smagsunivers.























































