Tang danner undersøiske skove, der er vigtige for livet i havet og for klimaet. Foredraget handler om, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.
Du får også indblik i, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og hvordan tang kan bidrage med bæredygtige løsninger inden for klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Et af indslagene byder på en smagsprøve på tangens smagsunivers.
























































