Tang danner undersøiske skove, der er afgørende for livet i havet og for klimaet. I dette foredrag går man tæt på, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.
Foredraget ser på, hvordan tang kan bidrage til løsninger inden for klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer, og stiller samtidig spørgsmålet om, hvor meget der er om snakken om tang som en redning for verden. Der er også mulighed for at smage på tangens smagsunivers.























































