Under havets overflade vokser tang i et væld af farver og former, og tangskovene er lige så vigtige for havets liv, som skovene er for landjordens dyr og planter. Foredraget handler om, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der skiller dem fra planter og dyr.
Der er også fokus på, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og på de bæredygtige løsninger den kan bidrage med inden for klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Afslutningsvis får publikum mulighed for at smage på fremtiden, når tangens smagsunivers udforskes.
Foredraget er en opdateret udgave af et foredrag fra 2020 og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, arrangeret af Aarhus Universitet.






















































