Marinebiolog Annette Bruhn tager dig med under havets overflade, hvor tang danner undersøiske skove, der er afgørende for livet i havet og for klimaet. Foredraget handler om, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.
Du hører også om, hvordan tang kan dyrkes både i havet og på land, og om de bæredygtige løsninger, tang kan bidrage med til klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Det hele afsluttes med en smagsprøve på tangens smagsunivers.






















































