Tang danner undersøiske skove, der er afgørende for livet i havet og for klimaet. Foredraget sætter fokus på, hvad tang og alger egentlig er, og hvad der adskiller dem fra planter og dyr.
Der kigges også på, hvordan tang dyrkes både i havet og på land, og på de bæredygtige løsninger, tang kan bidrage med inden for klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Det er en opdateret udgave af et foredrag fra 2020, og det er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab.























































