Hele sommeren inviterer Vejle Midtpunkt til gratis koncerter hver fredag kl. 16.00. Her samles publikum til nogle hyggelige og festlige eftermiddage, hvor der er lagt op til levende musik med dygtige navne fra både nær og fjern.
Program 2026 byder på følgende koncerter: JUNI: 05.06 The Boss, 12.06 3 På Tur, 19.06 En Kort En Lang og 26.06 Kopibandet.dk. JULI: 03.07 Båndsalat, 10.07 Sussi & Drengene, 17.07 Mr. Smoking feat. MissQ, 24.07 Bamse Madsen Band og 31.07 Futtes Futtog. AUGUST: 07.08 The Works, 14.08 Rock About Madsen, 21.08 Poplix og 28.08 Sofaen. Der er fri entré, og du kan læse mere på hjemmesiden.

