EU har indført en række tiltag for at fremme ligestilling på tværs af medlemslandene – fra regler om løngennemsigtighed og kønskvoter i bestyrelser til bekæmpelse af kønsbaseret vold. Men hvor skal grænserne gå mellem fælles europæisk lovgivning og national frihed?
I denne debataften udforsker vi EU's rolle i kampen for ligestilling. Vi ser nærmere på de seneste tal, som viser, at der fortsat er store forskelle mellem medlemslandene – Sverige topper EU's ligestillingsindeks med 73,7 point, mens EU som helhed ligger på 63,4. Derudover tjener kvinder i gennemsnit kun omkring 77 % af mænds årlige indkomst, og de er klart underrepræsenterede i ledelsespositioner.
Debattemaer:
- Hvor langt er Europa kommet med ligestilling?
- Hvor har EU opnået reelle resultater?
- Hvordan ser ligestillingen ud i Danmark og EU i dag?
- Hvor går grænsen mellem EU's kompetencer og national selvbestemmelse?
- Hvilket ansvar skal EU og medlemslandene hver især have?
Oplægsholdere:
- Jakob Johannes Andersen Kjærside – konsulent i Dansk Industri, arbejder med diversitet, ligestilling og inkluderende arbejdspladser
- Susanne Søndergaard – Area Director for Zonta Danmark og vicedirektør i VIA University College, arbejder for ligestilling og bedre vilkår for piger og kvinder
Moderator: Helena Juric, projektleder i DEO.
Arrangementet finder sted på Vejle Idrætshøjskole, Ørnebjergvej 28, 7100 Vejle, tirsdag den 17. november 2026 kl. 19:00–20:30. Deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet.























































