Salmekomponist og salmedigter Marianne Søgaard præsenterer en række af sine egne tekster og melodier i Sankt Nicolai Kirke. Aftenen byder også på fællessang, så publikum selv kan synge med på flere af numrene.
Søgaard har desuden sat musik til salmetekster af blandt andre Dy Plambeck og Iben Krogsdal. Flere af disse salmer findes i kirkens nye salmebogstillæg 151 Salmer.
Du kan også opleve Marianne Søgaard og Morten Søgaard Perregård ved en koncert i Herslev Kirke i Roskilde den 5. december 2026.



































































