Mind control-ekspert og EQ-rådgiver Mikkel Severin stiller spørgsmålet, hvorfor nogle mennesker altid klarer sig exceptionelt godt, både på jobbet og privat. Svaret, lyder det, er emotionel intelligens, og den kan trænes og styrkes, enkelt og hurtigt.
I foredraget gennemgår Mikkel den nyeste forskning inden for blandt andet neuroscience, empati og de følelser, der kendetegner de mest succesfulde mennesker, teams og relationer. Han tager dig også tæt ind på en række eksempler på mennesker, der har opnået store og varige resultater ved at gøre EQ til deres vigtigste redskab. Mikkel har over 15 års erfaring med succes og rådgiver topledere og store virksomheder om EQ.































































