Tidligere narkobetjent og undercover-agent René Dahl Andersen fortæller om sit første og mest populære foredrag, Hærdet. Her bliver man taget med ind i en verden af hårdkogte kriminelle og mennesker fra samfundets mørkeste afkroge.
René har blandt andet arbejdet i uropatruljen og som undercover-agent for både dansk og udenlandsk efterretningstjeneste, og han har selv været tæt på farlige situationer. Foredraget er råt, ærligt og til tider skræmmende, og han har fortalt det for over 20.000 tilhørere.


























































