Rasmus Walter er tilbage med et nyt album i ryggen og mere ny musik på vej, når han drager ud på sin første indendørs tour i næsten 3 år. Sidste sommer stod han kun på scenen ved nogle få udvalgte festivaler, fordi arbejdet med at skrive nye sange har fyldt det meste af hans tid, og de nye numre bliver sendt ud løbende frem mod tourstart.
Han har savnet at være afsted med bandet og spille sangene live, og han ser frem til igen at møde publikum på mange af de steder, han tidligere har besøgt. Med både nye numre og fornyet sult lover han en festlig aften.
På scenen har Rasmus Walter Max Winding på trommer, Martin Birksteen på keys, Martin Sandberg Kærgaard på bas samt Henrik Hamilton på keys og guitar. Singlen 'Tæt På Hinanden' feat. Sine udkom allerede i slutningen af 2025 og fungerede som det første tegn på de nye sange fra hitmageren, som mange kender for ørehængere som; Endeløst, Verden I Stå, Dybt Vand, Nyt Lys, Knust Glas, På En Dag Som Idag osv.
- Entré: 315 kr + evt. gebyr.





