Tag med på en sjov og aktiv quiz for både børn og voksne, hvor fokus er på fjordens gode hjælpere: ålegræs, blåmuslinger og stenrev. Undervejs får I mulighed for at lære mere om, hvilke særlige egenskaber ålegræsplanten har, og hvad det er, blåmuslingen er særligt dygtig til.
Oplevelsen fører deltagerne rundt i Økolariets mange spændende udstillinger, så læring og leg går hånd i hånd. Til sidst kan du forvandle quiz-arket til en flot superheltemaske og tage hjem som en af fjordens superhelte. Hver uge udtrækkes desuden én heldig vinder i konkurrencen om Økolariets flotte præmier med havtema. Fri entré.

