Tag med til Onkel Reje & Erna show, hvor Onkel Reje folder sit mest skøre og morsomme univers ud sammen med Erna. Forestillingen er fyldt med tempo, ballade og skæve musikalske indslag, og publikum møder den Onkel Reje, børnene kender bedst: helt uforudsigelig og fuld af påfund.
I showet kan man opleve vilde trylletricks og sange som “Jeg Kan Ikke Li? At Gå I Bad” og “Pruttesangen”. Musik og humor smelter sammen i en forestilling, hvor meget lidt går efter planen. På scenen står også hans assistent, Erna, som mange måske husker fra Cirkus Summarum. Hun er gammel, og nok mindst døden nær, men selvom man er halvdød, kan man sagtens være med i et Onkel Reje-show.
Som altid går Onkel Reje i clinch med regler og autoriteter, mens børnene er i centrum, og han leverer både grin, vild fantasi og masser af uro. Derudover medvirker Onkel Reje Danserne, som tilfører forestillingen en bombe af bevægelse og energi. Onkel Reje er kendt fra DR Ramasjang og hører til blandt de mest markante skikkelser i dansk børneunderholdning. Han er kendt for sin meget direkte facon, sin skæve humor og sin evne til at sige højt det, mange børn tænker, men som de voksne ikke tør sige.
Køb/bestil billet. Entré: 265 kr + evt. gebyr. Lokation: Vejle Musikteater.

