Psykolog Kira Svenstrup giver en aften om OCD hos børn og unge, og hvordan lidelsen påvirker både den enkelte og familielivet. Hun har et særligt speciale i OCD og arbejder til daglig med udredning og behandling af angst, OCD og depression hos børn og unge.
Aftenen handler om, hvad OCD er, hvordan det kan vise sig hos børn og unge, og hvordan lidelsen behandles. Der bliver også talt om OCD sammen med andre diagnoser, fx ADHD og autisme, og om hvordan forældre og pårørende kan støtte. Der er plads til spørgsmål både undervejs og efter foredraget.







































































