Pianisten Jesper René tager publikum med ind i Tchaikovskys tolv karakterstykker, Årstiderne. Stykkerne blev oprindeligt skrevet som en føljeton til udgivelse én gang om måneden i en af Ruslands største aviser. Hver måned får sin egen stemning, fra januars kulde og kaminild til sommerens aktiviteter på landet, slædeturen og den afsluttende julevals.
Musikken er farverig, og i Jesper Renés hænder kan klaveret lyde som et helt orkester. Han er en af landets mest koncertaktive pianister og spiller et stort repertoire fra Bach til Beethoven og Brahms. Han spiller også en flygelkoncert med værker af Brahms i Sct. Peders Kirke og Sognegård senere i efteråret, så der er flere muligheder for at høre ham.


































