Morgensang i ENGEN bliver en fast tradition, og den første af slagsen er en del af åbningsprogrammet for det nye kulturhus og bibliotek. Her synges sange fra Højskolesangbogen sammen, akkompagneret af en pianist fra Vejle Musik- og Kulturskole.
Hver gang læses også månedens digt højt, og indimellem får samlingen besøg af gæster fra det lokale kulturliv, der vælger sange, læser op eller bidrager med egne fortællinger og musik. Ved denne første udgave fortæller Mette Dalby, leder af ENGEN, om sit forhold til de sange, hun har valgt.













































































