Arkitekt og møbeldesigner Mark de Vos Dalhoum holder et foredrag om sin designproces, betydningen af kontekstanalyse og sin metode til at udvikle projekter inden for givne rammer. Med afsæt i nyere arkitektur og især egne arbejder, herunder flere møbler fra "Danmarks Næste Klassiker", fortæller han om at forene nutidig funktionalitet og formsprog med historiske steder.
Mark de Vos Dalhoum er dansk-fransk og har base i Allerød nord for København. Han afsluttede sin kandidatgrad i arkitektur og byrum i 2007 og har siden arbejdet med boligarkitektur, indretning og møbeldesign, blandt andet for restauranter, hoteller, køkkenløsninger og ombygninger. I 2026 vandt han DR-designkonkurrencen "Danmarks Næste Klassiker" med en bænk skabt til Kronborg Slot i Helsingør. Entré: 110/60 kr. Rabat for medl. af Engelsholm Musik & Kultur. Sted: Engelsholm Højskole.





