Tag med på en guidet tur gennem en del af Vejle, hvor landskabsarkitekt Stine Rode Jensen viser rundt blandt 225 staudebede fordelt på 5600kvm. Undervejs fortæller hun om arbejdet med at skabe et byrum, hvor æstetik og biodiversitet går hånd i hånd, og hvor både de praktiske udfordringer og de mange positive tilbagemeldinger spiller en rolle.
Vejle Kommune ansatte Stine for 5 år siden, og siden da er både Vejle og centerb!yerne i kommunen blevet frodigt forvandlet. Stine er landskabsarkitekt og blomsteransvarlig i kommunen, og hun deler sine erfaringer fra arbejdet i byen, mens turen også rummer ca. 4-5 km Byvandring. Til sidst samles deltagerne ved en af byens cafeer, hvor man kan købe et krus kakao for egen regning og fortsætte snakken i roligere rammer. Pris: 30 kr. Lokation: Vejle Kommune.

