Børn i alderen 3-6 år inviteres til en hyggelig stund med højtlæsning, sang og leg sammen med en af bibliotekets børneformidlere. Denne gang handler det om krop og bevægelse.
Her møder børnene pigen Rita, hvis ben har lyst til at hoppe, danse og løbe i stedet for at gå i seng. Kan hun finde sine soveben, så hun kan sove? Børnene hører historien og får lov til at lege med undervejs.
Arrangementet er en del af åbningsprogrammet for ENGEN Kulturhus og Bibliotek.












































































