Bibliotekets børneformidlere inviterer de mindste på højtlæsning, sang og leg. Denne gang handler det om krop og bevægelse, da den lille pige Rita har nogle skøre ben, der hopper, danser og løber i stedet for at gå i seng.
Børnene hører historien om Rita og inviteres til at lege med. Det er en hyggelig stund for børn i dagtilbud, og arrangementet er en del af åbningsprogrammet for ENGEN - Kulturhus og Bibliotek.













































































