Kulturkalender

Kvantecomputeren (via livestream fra Aarhus Universitet)

Kvantecomputeren (via livestream fra Aarhus Universitet)
Foredrag
20OKT
OKT20
tirsdag 20. oktober 2026
Kl. 19.00 – 21.00
Grejs Kulturcenter
Gratis
Læs mere

Kom med på en introduktion til kvantefysikkens fascinerende univers, og få indblik i den såkaldte kvanterevolution, hvor nye teknologier udvikles på baggrund af nogle af naturens mest paradoksale kvantefænomener. Undervejs bliver der sat fokus på, hvordan kvantecomputere fungerer, og hvilke anvendelser de kan få.

Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden forklares af kvantefysikken, og den adskiller sig markant fra det, vi møder i hverdagen. Her kan atomare partikler tilsyneladende befinde sig flere steder samtidig, og når de måles, viser resultaterne sig altid tilfældige. Kvantefysikken ændrede fysikken grundlæggende i begyndelsen af det 20. århundrede og udfordrede mange fysikeres verdensbillede, men siden er dens forudsigelser blevet testet med stor præcision inden for både fysik og kemi.

I foredraget får du også en gennemgang af en række eksisterende teknologier samt et blik på de banebrydende fremtidige muligheder, som netop bygger på atomare partiklers kvantefysiske opførsel. Siden 1990'erne har både Danmark og resten af verden investeret store beløb i jagten på at udvikle og udnytte kvantecomputere, der bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. Du hører mere om, hvor langt udviklingen er nået, og hvad kvantecomputere kan bruges til, når de engang bliver fuldt funktionsdygtige.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2020. Foredraget streames live fra Aarhus Universitet som en del af serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab, der arrangeres af Aarhus Universitet, udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet. Fri entré.

Dette sker også nær dig

Foredrag & Debat, Kurser & Workshops, Fællesskab & Netværk, Ture & Oplevelser