Kræftholdet er et motionstilbud for alle, der er ramt af kræft, uanset hvor de er i forløbet. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte deltagers egne ressourcer, så man træner i et tempo, der passer til en selv.
Hver gang er en frivillig fra Kræftens Bekæmpelse til stede. Det hele afsluttes med sang og kaffe.



































































