Kræftholdet er et motionstilbud for alle, der har fået en kræftdiagnose, uanset hvor i forløbet man er. Undervisningen tilpasses den enkeltes ressourcer, så man træner i det tempo, der passer til ens krop og hverdag.
Der er altid en frivillig fra Kræftens Bekæmpelse til stede. Holdet slutter af med sang og kaffe, så der også er plads til fællesskab og en hyggelig stund efter træningen.






































































