Vokalensemblet LYT giver koncert i Thyregod Kirke. Navnet betyder at lytte, og det er netop det, koncerten lægger op til: at stoppe op og lade musikken fylde rummet.
LYT er et vokalensemble fra Aarhus med omkring 35 stemmer, der smelter sammen til en varm og intens klang. Repertoiret bygger på moderne dansk og nordisk popmusik, hvor sangene ofte har en dybere mening mellem linjerne. Ensemblet ledes af Tjeda Efken. LYT optræder også ved en julekoncert i Skt. Lukas Kirke den 1. december 2026.
































































