Har du aldrig prøvet golf, eller vil du blot have en ny måde at træne på? Jelling Golfklub inviterer til simgolf i deres Trackman-studie, hvor vejret udenfor ingen betydning har.
Her får du introduceret Trackman-systemet, som måler og analyserer køllens sving og boldens flugt. Du prøver forskellige træningsslag og spiller nogle huller på en virtuel golfbane. Målingerne er lige så præcise som ude på en rigtig bane, og oplevelsen er både sjov og lærerig.















































































