Klub Gakuen er et gratis, månedligt fællesskab for alle, der holder af japansk kultur, cosplay, furries, anime, manga, gaming og rollespil. Her kan du møde nye mennesker i et trygt og hyggeligt miljø, uden at du behøver at have noget med.
Der er brætspil, gratis kaffe, kakao og te, og et tryghedsrum, hvis du har brug for en pause. Har du et kreativt projekt, kan du få hjælp til blandt andet cosplay, make-up, wig styling og furries, og du kan øve dig til events og catwalks eller arbejde på ting til Artist Alley. Der kommer snart D&D-spil for både nye og erfarne spillere, og nogle gange er der også mulighed for photoshoots og shows.
Det er også en god måde at lære arrangørerne at kende, inden du overvejer en billet til Gakuen Con i juli 2026.



















































































