Er du studerende i Vejle Kommune og har lyst til at prøve kræfter med keramik? Kurset giver en introduktion til keramikkens verden for både nybegyndere og lidt øvede, og fokus er på kreativitet, hygge og fællesskab.
Du lærer grundlæggende teknikker til håndbygning af ler, blandt andet modellering, pladeteknik og pølseteknik. Undervejs skaber du dine egne unikke værker, fx kopper, skåle, vaser eller dekorative genstande, og du bliver guidet gennem hele processen, fra den første klump ler til det færdige produkt.
- Introduktion til keramiske grundteknikker
- Vejledning af en erfaren underviser
- Materialer og værktøj er med
- Mulighed for at skabe dine egne keramiske værker
- Et kreativt og afslappet fællesskab med andre studerende
Dine genstande skal brændes første gang. Derefter glaserer du dem på værkstedet igen, og de får en sidste brænding, inden de er klar til at blive hentet hjem.



















































































