Et intimt juleshow, hvor tre performere, tre mikrofoner og én guitar skaber en nærværende forestilling. Publikum ser ikke bare med, men bliver en del af oplevelsen.
Der bliver plads til klassiske julesange, nyskrevne numre, humoristiske sketches og fællessang. Satiren tager fat i det, vi alle kender fra julen: de høje forventninger, familiedramaerne og den stressede gavejagt, men også de små øjeblikke, der minder os om, hvad julen egentlig handler om.































































