Haughus Gods inviterer til julemarked med genbrug, juleting og gløgg. Fire haller er fyldt med alt fra juletræer og pyntegrønt til juledekorationer, og der er smørrebrød og æbleskiver at købe undervejs.
Et af højdepunkterne er julemanden, der sidder i sit værksted i den store lade med ugletårnet. Her kan børnene aflevere deres ønskeliste i hans røde postkasse, og I kan få taget et julebillede af jer selv i julemandens kane. Julemanden er i værkstedet lørdag og søndag, og der er slikkepinde og nissehuer til børnene i det tidsrum.










































































