Fællesforeningen Inuit fejrer 50 år med Julehilsen til Grønland. Dagen starter med en grønlandsk gudstjeneste, og derefter følger juletræsdans, hilsner, korsang fra de forskellige foreninger og salgsboder.
Om aftenen går festen i gang med dans til musik fra bandene Nanook og Mariina med Kamik band. Arrangementet er en oplagt mulighed for at mødes med folk, man ikke har set i længere tid. Nanook spiller også i København dagen før, den 4. december, på Nordatlantens Brygge.











































































