Kom og lær Intarsia med Popknit, som regnes for en af Danmarks mest populære strikdesignere. Hendes udtryk er præget af et popinspireret farveunivers, hvor både pasteller og pang spiller en tydelig rolle.
Intarsia, også kaldet gobelinstrik, er en metode til at skabe store farvefelter, motiver eller billeder i strik uden lange tråde på bagsiden. Hvor andre farveteknikker ofte arbejder med flere tråde, flotteringer, stigemasker, dobbeltstrik eller broderi på glatstrik, adskiller Intarsia sig ved, at farverne skiftes, så arbejdet stadig fremstår som et enkelt lag – på samme måde som ved ensfarvet strik. Teknikken er især kendetegnet ved, at man skifter garnnøgle for hver farveblok, at bagsiden forbliver glat uden løse tråde, og at hvert farvefelt har sit eget lille nøgle eller “dunte”. Den strikkes oftest frem og tilbage, men kan også strikkes rundt, og det er ikke en del af dette kursus.
Undervisningen giver en grundig introduktion til teknikken og omfatter oplæg af dunter, strik af intarsia frem og tilbage, brug af jacquard, maskesting som broderi på arbejdet samt arbejde med at lave egne diagrammer. Du behøver ikke at have erfaring med hverken teknikken eller flerfarvestrik; forløbet tager udgangspunkt i det helt basale. Det eneste krav er, at du kan strikke ret og vrang. Du får udleveret et kompendie, og du skal selv medbringe strikkepinde og garn, gerne i minimum 4 farver med stor kontrast i uld, for eksempel Peruvian, samt rundpind 4-6 mm.
Billetten er kun gyldig sammen med partout- eller dagsbillet til Kreative Dage - Kan købes her. Den 23.-25. oktober 2026 afholder vi Kreative Dage, Nordens største kreative messe på 24.000 m 2 , hvor alle med passion for håndarbejde, DIY og kunst mødes i MESSE C i Fredericia til tre inspirerende messedage fyldt med farver, fællesskab og kreativitet. Her kan du opleve et stort univers af udstillere, workshops, foredrag og live-demonstrationer og hente masser af inspiration til dine egne kreative projekter. Vi glæder os til at se dig til Kreative Dage !


