Hva' Så Vejle er en eksklusiv koncertklub fra Bygningen for dig, der har lyst til at opdage nye og alternative navne på den danske musikscene. Klubben har plads til 50 medlemmer, og medlemskabet giver adgang til seks udvalgte koncerter i løbet af en sæson.
Foråret 2026 byder på koncerter med blandt andre Sendt fra Mars, Karen Cecilie Cæcar, Lau IV, Øndi, Lea Eyðbjørg, Wolter og AySay. Ud over koncerterne får medlemmer også spontane bonustilbud og rabat til andre koncerter.



































