Henrik tager dig med på en byvandring i Vejle, hvor han fortæller om sit liv på gaden. Det startede, da han stod på gaden første gang som 14-årig, og siden har han blandt andet været ramt af et smadret knæ, der førte til en lang periode med afhængighed.
Turen handler også om vejen ud. Henrik har været stoffri siden 2017, og i dag bruger han sin energi på at tale de hjemløses sag, både som formand i landsorganisationen SAND og som næstformand i Vejle Udsatteråd. Det er en guidet tur med et personligt perspektiv på et samfund, der ikke altid ser de udsatte.











































































