Cirkulært byggeri stiller nye krav til kompetencer på tværs af hele byggeriets værdikæde. Til dette netværksmøde i Vejle Byggeri Cirkulært spørger man, hvad vi skal kunne, vide og gøre anderledes for at omsætte de cirkulære ambitioner til praksis.
Gitte Gylling H. Olesen fra COWI og Klaus Kellermann, bæredygtighedschef i Bygherreforeningen, giver deres perspektiver på kompetencer og kompetenceudvikling. Eftermiddagen afsluttes med en workshop, hvor deltagerne undersøger behovet for kompetencer og bidrager til to nye opkvalificeringsforløb for professionelle i byggebranchen i Vejle og omegn.



































































