Gigtforeningen i Vejle fejrer 90 års jubilæum, og alle er velkomne til en eftermiddag med hygge. Der bliver serveret othellolagkage og kagemand sammen med kaffe og te.
Foreningen fortæller om sine tilbud i Vejle, blandt andet varmtvandsbassin, foredrag, gigtcafé, stolegymnastik, naturtræning og cykeltræning. Du får også vejledning om, hvor man henvender sig i foreningen, og hvordan man finder rundt på hjemmesiden. Undervejs er der små overraskelser og en quiz med præmier.


































































