Peter Nordahl, stemmen bag Hunden Ib, står for denne fortællekoncert i børnehøjde. Han læser historier op fra en stor bog, hvor illustrationerne følger fortællingerne, så de små kan følge med, og imellem historierne synger og spiller han kendte sange fra universet om Hunden Ib sammen med sin faste musiker.
Koncerten er en del af åbningsprogrammet for ENGEN Kulturhus & Bibliotek og er målrettet kommunens dagtilbud. Alle deltagere får en Pixi-bog efter forestillingen som minde om dagen.














































































