Falderebet udgiver deres fjerde album, ?Ransager Ruinerne?, i slutningen af september, og denne aften får publikum mulighed for at opleve materialet før udgivelsen. Samtidig kan man høre den aktuelle single, ?Breve der aldrig blev sendt?, som peger frem mod bandets retning.
Bandet beskrives som en musikalsk repræsentant for Nordic Noir. Hvor udgangspunktet tidligere har ligget i støjrock, er de elektroniske lag nu trukket tydeligere frem i lydbilledet. Singlen er bygget op omkring en kølig, neonpræget storbystemning med pulserende synths og programmerede beats, der spiller sammen med håndspillede trommer, bas og guitarflader. I front står sanger og sangskriver Bo Bech Arvin, hvis personlige tekster kredser om eksistentielle kriser midt i livet.
I forbindelse med albumudgivelsen spiller Falderebet en række koncerter rundt i landet, hvor den nye besætning også bliver præsenteret. Anders Ramhede sidder fortsat bag trommerne, Stefan Weinreich Mortensen vender tilbage på guitar, og Niklas Schneidermann overtager bassen.
Aftenen byder desuden på Bilfri Søndag, en trio med Jesper Frantzen, Thomas Rasmussen og Henrik Lykkegaard. Jesper Frantzen skriver bandets sange, og projektet er nu endt som en trio med trommeslageren Henrik Lykkegaard. Bilfri Søndag har udgivet fire singler inden for de seneste måneder, og planen er et fuldt album i 2027.
- Entré: 190 kr + evt. gebyr.





