Litteraturprofessor Johs. Nørregaard Frandsen tager publikum med på et foredrag om H.C. Andersen, hvis fortællekraft stadig opleves som moderne. Han ser på, hvordan Andersens kunst hviler på fire udgangspunkter: kristendommen, naturvidenskaben, folketroen og Andersens egen livsrejse.
Foredraget handler også om, hvordan Andersen registrerede dampmaskinens og telegrafens forandringer af verden, og hvordan han selv brød med tidens genrer og former. Eventyrenes humor, fantasi og livslyst bliver set sammen med deres skygger og uhygge.


































































