BRYLD - EN VERDEN PÅ TVÆRS er den fjerde opsætning i Teatergrads musikalske Danmarkskrønike og en tidsrejse tilbage til den periode, hvor Tine Bryld gav mange mod til at sætte ord på det, der var svært.
Forestillingen skildrer Tine Bryld, der i 40 år var hele Danmarks socialrådgiver og varme radiostemme i Tværs. Den viser både hendes betydning for unge og prisen ved at være hele Danmarks radiovært og reservemor.
Forestillingen spiller i Vejle Musikteater. Den har max. 150 billetter, entréen er 205 kr + evt. gebyr, og den henvender sig til unge og voksne fra 15 år. Varighed: 1 time og 15 minutter uden pause.
- Medvirkende: Julie Riis Christiansen, Mikkel Reenberg, Brian Hjulmann, Christine Worre Kann og Martine Madsen
- Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
- Dramatiker: Andreas Garfield
- Komponist og sangskriver: Martine Madsen
- Scenograf: Lea Burrows
- Produktionsleder: Christina Mølgård
- Idé og koncept: Teatergrad





