Babysalmesang er et musikalsk samvær for mødre og fædre og deres små børn. Gennem salmer, sange, rytmer og bevægelse skabes et nærværende fællesskab, hvor der er plads til fordybelse, glæde og tid sammen mellem barn og voksen.
Efter selve forløbet er der kaffe og snak i et af kirkens tilstødende lokaler, så der er god tid til at lære andre forældre at kende.

































































